TRÆNINGSKAMP: Næsby 3 – 0 FCS

1

Eftermiddagens træningskamp mod Næsby blev tabt med 3-0, på to hurtige scoringer og endnu et mål i første halvegs sidste minut.

I dag er der præcis en måned til første kamp i 2.division. På Facebook skrev vi som optakt til mødet mod Næsby, at de som minimum ville komme til at sige av efter vores arbejdsindsats – og forhåbentligt også efter resultatet.

Desværre blev det os selv, der siger av av, efter resultatet, men flere gange var Næsby spillere nede og bide i kunstgræsset, efter dueller med vores unge spillere, præcis som trænerteamet har bebudet hele denne opstart. Mod mange modstandere vil vi være en smugle bagud på erfaring, med vores unge drenge, men aldrig må vi blive kørt ud af banen fysisk.

Selvom det lyder som en hård tilgang til spillet, og næsbyspillerne også slog sig på vores drenge, var der ikke tale om ureglementeret spil. Kampen indeholdt 2 gule kort, som begge blev uddelt for brok.

Næsbys to første scoringer kom meget hurtigt i kampen, hvor vi blev overløbet – og det sidste til 3-0 blev meget flot sparket over vores målmand, der var chanceløs. Desværre så dommeren bare ikke, at Næsby brugte hånden, for at få bolden frem til deres målskytte.

3

Efter at have talt om nogle af vores svagheder i pausen, kom vi på banen med et meget bedre set up i 2.halveg. Her var den der slog sig mest dog desværre vores egen midterforsvar, Andreas Stæhr, da han var med fremme i en af halvegens største chancer. Her tørnede han sammen med Næsbys keeper, i sin iver for at vi skulle vinde de sidste 45 minutter.

2

Da vi fik et nærbillede af vores nye mand, Rasmus Skovgård, da han gik fra banen i det 80. minut, vil vi fremhæve ham her, med ordene som cheftræner Jesper Jensen sagde om Rasmus, før træningskampen mod Kolding.

Jesper Jensen (d.4.2): Rasmus er en hurtig spiller med en god fysik. Rasmus har derudover også et vanvittigt godt venstre ben, som jeg snildt kunne se få nettet til at blafre på Høje Bøge stadion i sæsonens løb.

I dag viste Rasmus masser af eksempler på sin hurtighed, fysik og også en stor teknisk snilde, hvor han i mange ukomfortable situationer og under stort pres, alligevel fik snøret flere modstandere – og stak af fra dem, med bolden.

 

Næste træningskamp

Se kampprogrammet her