TRÆNINGSKAMP: FC Svendborg – Dalum

5

Lørdag klokken 12.00 stod solen skarpt på himlen ved Hellegårdsvej, da FC Svendborg tog imod dagens modstandere fra Dalum.

Selvom solen skinnede var der ikke rigtig nogen varme i luften, så vi ankom først til træningsanlægget lige da kampen gik i gang. Lidt dårlig stil.

Vores første iagttagelser gik på at se om der var nogle nye spillere på banen. Det var der. Vi troede vi så to styk, men den ene var Jonas Thorup med nummer 13, der var blevet klippet. Derimod var der en sort-orange spiller på banen med nummer 2 på ryggen – som ikke Rasmus Friis. Spilleren med nummer 2 var Morten, der netop er startet her hos os, efter nytår. Han komme til fra Kolding IF.

Efter sin optræden på banen fortalte Morten, at han havde lånt trøjen og han ikke helt ved hvilket rygnummer han egentlig vil få. De sidst tildelte numre har været nr. 31 til Jonas Hansen og 32 til Christian Bannis.

Startopstillingen bestod af:

Dyhr, Morten, Bannis, Kruse, Hermansen, Hvilsom, Hjort, Staldgaard, Andersen, Bakary og Thorup.

 

I løbet af træningskampen så vi, sammen med den nye cheftræner Julian Johnsson, både Anders Damsgaard, Jonas Hansen, Jeppe Maquardsen, Kasper ‘Joey’ – og Thomas Vindelve Johansen på banen.

På sidelinjen talte vi både med Jesper Mikkelsen, som var skadet, og Sandro, der efter sine ankelskader i efteråret ikke er så glad for at spille træningskampene på de glatte kunstbaner. Dog kunne han godt tænke sig at være med i kampen mod OB på tirsdag, da han her alligevel vil kunne teste sig mod nogle top trimmede spillere fra Superligaen. Det samme gælder med sikkerhed Jesper Mikkelsen, allerede kom til skade ved 2.træningsaften, for fjorten dage siden.

 

3

Kampen kort:

Efter den nye mand på højre back var det næste vi bemærkede på banen, at Dalum var et hurtigt og godt spillende mandskab. Det næste vi så var, at bolden blev skudt ind bag Dyhr til 0-1, efter ganske få minutters spil.

Begge hold kæmpede hårdt og spillede meget lige op med hinanden. Mange små og hurtige kombinationer blandt svendborgspillerne lykkedes meget flot. Banens bredde blev også taget flittigt i brug til tider. Efter et par brændte forsøg modtog Jonas Hvilsom pludselig bolden midt for målet, hvor han køligt udplacerede Dalums keeper, til stillingen 1-1.

I træningskampens korte halveg, hev Julian Johnsson taktiktavlen frem på kunststofgræsset, og der blev hurtigt vendt godt som skidt.

I anden halveg begyndte de to trænere at skifte godt ind og ud fra bænken. Da reservemålmand Anders Damsgaard kom på banen måtte han desværre lide samme skæbne som Dyhr også havde gjort i kampens begyndelse. Efter få minutter på banen skød Dalum bolden i nettet til 1-2. Herefter lykkedes det også senere danmarksserieholdet at komme på 1-3 før FC Svendborg i kampens døende minutter fik udlignet til 2-3 på hovedstød ved Bakary Bojang.

 

1

OB venter på tirsdag:

Hvis du dukker op til træningskampen mellem FC Svendborg og OB på tirsdag, Hellegårdsvej 4, kl. 17.00 – vil der med garanti atter være god underholdning, fight og kamp til sidste fløjt.

Svendborg er ikke glade for at have tabt til de røde drenge fra Dalum i dag, og på samme måde kan OB ikke være tilfreds med deres nederlag til Viborg igår, fredag.

Det er gratis at overvære træningskampen mod OB på Hellegårdsvej 4, tirsdag kl. 17.00.
Denne aften vil der ikke være nogen sol, men nok stadig så koldt at du bør huske hue og vanter.

 

OBS:

· Sort-orange halstørklæder kan købes ved kampen for 100 kroner.

· Sæsonkort til forårets kampe for unge U18 koster kun 100 kroner

· Sæsonkort til forårets kampe for voksne koster kun 150 kroner

· Sæsonkort til forårets kampe for pensionister koster kun 100 kroner

 

2

4