TRÆNINGSKAMP: B1909 2 – 4 FC Svendborg

6

Nede med 0-2 vendt til sikker sejr på 30 minutter

Allerede efter 15 minutter havde FC Svendborg banket alvorligt på, et par gange. Alligevel blev det hjemmeholdet, B1909, der bragte sig foran, da de først straffede en fejlaflevering i Svendborgs forsvar og herefter øgede til 2-0.

De orange kæmpede bravt og skabte fortsat flere kæmpechancer, på hurtighed og gennemspillede angreb.

1-2: På hovedstød reducerede Anders Staldgaard til 2-1.

2-2: Ved et gennemspillet angreb gled Jonas Thorup en perfekt aflevering ind over stregen til 2-2.

2-3: Hovedstød fra Jonas Hvilsom

2-4: Selvmål fra B1909 på et indlæg fra Jonas Hvilsom

Resultatet på træningskamp blev en sikker sejr, på 4-2, til Sydfyn.

I målet havde vi atter Anders Michelsen, som erstatning for Andreas Dyhr, der gennem vinterpausen har gået med en brækket tå, lidt problemer med ryggen og har været på en træningslejr i Spanien. Træningslejren var med hans arbejde, på fodboldlinjen, på Oureskolerne. Dyhr er tilbage på træningsbanen mandag.