TRÆNERTEAM: Klubfolk fører FC Svendborg videre

1

Fra i morgen, når træningen tager fat, bliver der fokus på det fællesskab og sammenhold, der skal holde FC Svendborg i 2.division.

Cheftræner for foråret bliver klubmanden Jesper Jensen, 32, der de seneste sæsoner har har stået i spidsen for klubbens andet hold. Jesper er en kulturbærer, har et klogt fodboldhoved og har et indgående kendskab til klubbens første- og andetholds trup. Jesper Jensen har de sociale kompetencer som vi ønsker at bygge vores fremtid på, hvor man både vil se og føle en rød tråd gennem hele klubben.

Som Jesper Jensens assistent er klubbens tidligere divisionsangriber, Jesper “Gary” Rasmussen, 31, der også har haft sin daglige gang i klubben i mange år og i forrige sæson var “Gary” selv med til at sikre FC Svendborgs fortsatte eksistens i 2.division, da han leverede to scoringer i den sidste dramatiske kamp i Varde. Gary lægger ikke skjul på at det der især tænder ham er at komme ind og løfte det potentiale, der er på førsteholdet, i samarbejde med sine gamle holdkammerater.

Da Jesper Jensen er forfremmet til førsteholdstræner, har endnu en intern ung Jesper valgt at trække trænertøjet, som træner på vores 2.hold. Her er der tale om vores vanlige forsvarsklippe, Jesper Mikkelsen, der desværre er langtidsskadet pt. Jesper Mikkelsen er også en rigtig klubmand med store sociale kompentencer. Jesper kender gamet og har tidligere været træner for klubbens U19 mandskab, hvilket betyder at Jesper har et indgående kendskab til klubbens ungdomsafdeling, som skal knyttes tættere på seniortruppen.