Topscorer slutter på flot tredjeplads

13

Fødselar og målscorer nummer tre på topscorerlisten

Med sit 9. mål for FC Svendborg dette forår, fandt Jesper Christiansen atter vejen til netmaskerne, med sin scoring til 0-2 mod Holbæk, i lørdags, i sæsonens sidste kamp.

Målet blev meget betydningsfuldt for resultatet, da kampen sluttede 1-2. Samtidig bragte scoringen Jesper op på en delt tredjeplads, på forårets topscorerliste.

Samtidig var lørdag d.18.juni Jespers 36 års fødseldag og ferien blev skudt godt igang, så glæden var stor efter kampen.

2

Placering på topscorerlisten bevidner om Jespers utrolige farlighed og hans styrke på banen.

Med den store rutine i ryggen, har Jesper uden slinger gjort hvad han kunne, for at lave mål og guide spille sine holdkammerater bedre, under vejs.

Ud over selv at score har Jesper også lagt op til flere vigtige mål. Blandt andet var det Jesper der var oplægger til vores eneste sejrsmål på Fynske Bank Arena – Høje Bøge dette forår. I det 92.minut mod B1908, var det Jesper som sled sig igennem 8’ernes feltet, hvor han gennem formidabelt kombinationsspil med netop indskiftede Maad Aziz, spillede ham fri til scoring.

Uden tvivl ville vi unægtelig have haft et meget vanskeligere forår, hvis ikke vi havde haft Jesper med os som en brik, på banen.

7

Jesper fortalte efter kampen, at han nu vil gå på sommerferie og nyde den, de næste par uger.

I kraft at sin fremskredne alder, sagde lørdagens fødselar også efter kampen, er han i en situation, hvor han hver år skal mærke rigtig godt efter om han føler for en helt ny sæson, da fodbold tager rigtig meget tid i både hverdage og weekender. Som det har gjort hele hans liv.

Vi kan hvert fald sige, at han sæsonen 15/16 har været en stor hjælp og forstærkning, på vores hold, som man allerede så i første turneringskamp mod Næsby, i efteråret, hvor han på sin nu velkendte facon bare sugede bolde til sig og fordelte dem efter forgodtbefindende.

Meget passende har de orange fans sang til Jesper Christiansen dette forår lydt, “Jesper Christiansen, han scor’ når han vil”.