Thisted FC 2-2 FC Svendborg: Drømmen om den nordjyske førsteplads brast

1

Gårsdagens fodboldkamp på Sparekassen Thy Areana mellem Thisted FC og FC Svendborg var uden tvivl et opgør mellem to formstærke hold.

Med en hjemmesejr over Svendborg ville Thisted rykke direkte op som nummer et i tabellen og i Thisted har hjemmeholdet ikke tabt et eneste point denne sæson, før mødet med os.

Svendborg tog til Thisted med tre sejre i ryksækken. De tre seneste kampe er vundet på overbevisende holdpræstationer, der gav vores individualister plads til frit spil og levende udfoldelse. Her tales om præstationerne mod Sydvest ude, samt Varde og Kjellerup hjemme. Med de mange store chancer i disse kampen havde vi dog godt kunne tænkt os endnu flere mål.

Dagens startopstillng: Andreas Dyhr, Casper Kruse, Jesper Mikkelsen, Christian Bannis, Kasper Vindelev, Jonas Hvilsom, Anders Staldgaard, Kenneth Andersen, Anis Cengi, Bakary Bojang, Sandro Spasojevic.

1.halveg

Efter et kvarter mod topholdet ses det tydeligt at FC Svendborgs defensiv de seneste kampe har fundet tilbage til formen og aftalerne fra foråret. Her lukkes alt det basale ned som modstanderne byder med, og vores egne farlige angreb startes skiftevis fra alle fire i backkæden. Selvfølgelig kan modstanderne overrumple og vise deres dygtighed, men lykkes ikke Thisted det første kvarter. De orange angreb ruller ned mod Thisteds målmand og efter 7 minutters spil afdribler Sandro Spasojevic Thisteds målmand fuldt, men hans afslutning reddes på stregen af en snarrådig thybo.

Blandt de medrejsende svendborgtilskuere løber snakken om de flotte angreb og de mange brændte chancer, som de har været vidner til de sidste par kampe. Den største frygt er en regulær scoringskrise, hvis det fortsætter sådan. Vi har brug for at Sandro kan score, da det er det han er bedst til. Men det viser sig også i løbet af kampen, at vores mand med nummer 10 ikke har scoringskrise, overhovedet.

Efter det første orange kvarter foregår spillet resten af halvegen på midten af banen, hvorfra topholdet fra Thisted begynder at spiller rigtig mange farlige bolde op på vores halvdel. Angrebene kommer særligt over deres kanter, hvor de har et par hurtige gutter med skarpe indlæg – og dette viser sig snart at være rigtig farligt. Efter 27 minutters spil hælder Thisted igen en skarp bold ind i feltet, hvor Tobias Mølgaard scorer ved at heade nordjyderne foran. Med Dyhrs mange redninger og indgreb de seneste 12 minutter er det ikke uretfærdigt at Thisted får scorer mod os på dette tidspunkt, men Svendborg er stadig farlige og står godt på banen.

Thisted presser ivrigt på for at øge føringen, da de endelig har fået hul igennem det orange sammenhold. På et efterfølgende hjørnespark begås frispark mod Dyhr, så bolden der ender i målet må hentes ud igen, og scoringmelodien der brager ud af højtalerne må slukkes. Dommeren ser frisparket og publikum må sætte sig ned.

Et minut efter bliver hovedparten af de 363 fremmødte tilskuere også siddende, på nær os der er rejst med helt fra Svendborg. På et orange angreb i det 35. minut, der egentlig så afværget ud, ville Sandro det anderledes.

Sandro tager fat i kuglen, som han resolut smider direkte over i målets modsatte hjørne, langt uden for målmandens rækkevidde. Med denne scoring går vi til pause med en retvisende stilling efter holdenes indsats, på 1-1.

2.halveg

Anden halveg starter med flot spil og store chancer i begge ender af banen. Da der ikke scores bevidner det om flere brændte chancer fra svendborgfødder, desværre, men også om store redninger af vores mand på stregen, Andreas Dyrh.

Hjemmeholdet der endnu ikke har mistet point på eget græs øjner fra 2.halvegs start en chance for at blive rækkens nummer 1. De har bare brug for 3 point, så de jerner der ud af fra første fløjt. I et par situationer formår de også at overspille det orange forsvar, så publikum er opstemte. Da Thisted med en halv time igen bringer sig foran med 2-1 lyder et jubelbrøl fra norjyderne på tribunen, og sejrsmelodien spilles denne gang færdig. Svendborg er nede med et mål, men ubalancen i regnskabet varer dog ikke mere end 4 minutter.

4 minutter efter Søren Nielsen har bragt Thisted foran med 2-1, trækker Sandro Spasojevic igen bolden uden om målmanden, og op i det ene hjørne med et velplaceret langskud. Målet til 2-2 må tilføjes tavlen i kampens 67.minut, mens de orange drenge står med armene i vejret, ligesom trænere, holdledere, hjælpere og de orange fans på sidelinjen.

Med 20 minutter igen bliver kampen selvfølgelig alt for spændende. Inden for ganske kort tid trækker Svendborg sine tre udskiftninger, og sender Christoffer Hermansen, Jonas Hansen og Martin Munk på banen med friske ben, og resultatet holder hjem.

Begge gange Thisted var foran sang det nordjyske publikum, ‘Vi ligger nummer 1, vi ligger nummer 1’, hvilket de også sammenlagt gjorde i 12 minutter, af kampen mod Svendborg.

At trække et point på udebane mod et af rækkens tophold er udmærket, men også det vi gerne ville. At vi endda kan drille dem hele vejen viser også at det daglige arbejde på træningsbanerne hjemme på Hellegårdsvej bærer frugt, og at vi med vores nye tilkommende spillere i truppen er ved at have fundet sammen til den form som vi skal fortsætte resten af sæsonen.

Næste kamp

På søndag byder vi atter velkomme til Kjellerup IF på Høje Bøge Stadion.
Det var netop Kjellerup vi slog 1-0 i pokalen i tirsdags, også på mål af Sandro Spasojevic, så dem glæder vi os til at se igen, i 2.division.

Portene åbnes for publikum klokken 12.00, hvor det er tid til at indfinde sig på stadion.

Kampen starter kl. 13.00