TESTKAMP: Næsby vs FC Svendborg

1

Dyhr, Bojang og Kenneth A er tilbage til aftenens testkamp

Efter fravær af forskellige årsager har vi i aften både Andreas Dyhr, Bakary Bojang og Kenneth Andersen tilbage på banen.

Mens vi spiller os gennem vores testkampe for at finde hinanden, formationerne og kondien, har vi gået og ventet på et par af vores stærke offensive spillere. Her iblandt Jonas Hvilsom og Bakary Bojang, men nu er Bakary tilbage.

Jonas Hvilsom er fortsat på ferie, som selvfølgelig er nød til at passe sammen med hans arbejde. Objektivt set er det ikke optimalt at gå sæsonen i møde uden holdets profiler, men netop med hensyn til Hvilsom ved vi at han er i stand til at rette ind over en enkelt kamp, med hans formidable kondi og løbearbejde.

Under denne sæsonoptakt har vi også ventet på svar omkring de skader og den genoptræning, der knytter sig til både Jesper Mikkelsen og Kenneth Andersen. Men nu har Kenneth været på OUH og har fået grønt lys til at spille, så han er klar til at gå på banen igen, i aften mod Næsby.

Derfor har det også været godt at alle andre spillere har været hjemme og med gennem hele træningsopstarten. Derfor har vi også fået set flere forskellige mand på banen, hvilket altid er meget vigtigt og spændende, både for spillere og trænere.

Vores nye reservekeeper Anders Michelsen har stået halvanden kamp. Vores nye offensive spiller, Maad Aziz, har været på banen og vist gode takter. Alexander David Jiménez har været på banen og vist os sin offensive styrke, speed og teknik. Mathias Hansen har også fået spilletid og vist hans værd defensivt i forsvaret.

Aftenens test er mod netop Næsby, som vi møder i 1. runde af 2. division når det gælder 3 points, fredag d. 7. autust kl. 19.00, på udebane.

Vores sidste test er på lørdag, på udebane mod Dalum kl. 11.00.

 

Aftenens træningskamp:
Næsby – FC Svendborg
Næsby
Onsdag d. 29. juli

Kickoff: 18.30