Sportschefens optakt: FC Svendborg vs Brabrand

optakt-fcs-brabrand-2015

Velkommen til endnu en ”finale”.

Der resterer 8 runder i denne sæson og Julian Johnsson og hans raske svende ved godt hvad det handler om. Nemlig hele tiden at holde skarp fokus på den næste kamp.

Det ER svært ikke at kigge i tabellen hver uge. Håbe på de ”rigtige” resultater fra vores mange konkurrenter i rækken. Men uanset udfaldet af de andre resultater, så er det stadig os selv og kun os selv som kan skaffe de point, der skal til for at forny billetten til næste sæsons 2. division.

Vi er godt på vej. Seks kampe uden nederlag er vores flotte stime nu oppe på. Desværre har vi haft rigtig mange uafgjorte kampe, så vi rykker ikke så voldsomt i tabellen. Men et nederlag i forårets syv kampe har givet masser af selvtillid og skabt en stor tro på eget koncept.

I dag står vi igen overfor et Århus hold i det vi tager i mod Brabrand. En modstander som vi altid har tætte dyster med. Brabrand er uden sejr i de seneste tre kampe, og vil naturligvis komme med alt hvad de har for at komme tilbage på vindersporet.

Brabrand fremstår igen i denne sæson som et stærkt kollektiv med god fysik og enkelte spæ ndende individualister. Men vi skal fokusere på egne evner og forsøge at videreføre de gode takter fra sidste hjemmekamp mod Jammerbugt. Så får vi forhåbentlig lige de små marginaler med os, som kan gøre forskellen.

Med disse ord vil jeg byde dagens dommer trio, publikum samt vores modstander fra Brabrand velkommen her på Fynske Bank Arena – Høje Bøge.

God KAMP

Sportschef René Sundstrøm

INFO:

Fynske Bank Arena – Høje Bøge
FC Svendborg – Brabrand
Søndag d. 10. maj

Happy Fan Hour: 11.45
Kickoff: 13.00

 

Facebook:

LINK – Jeg kommer til kampen