SPORTSCHEFENS OPTAKT: 1. runde

1

Anders Hjort byder velkommen til lørdagens hjemmekamp mod Avarta, på Hellegårdsvej – Bane 7, kl. 15.00

OBS: Der er gratis sæsonkort til alle der møder op på Hellegårdsvej Bane 7, og bakker op om De Orange mod Avarta. Tag venner og bekendte med og lads os gå et intenst forår i møde. Fodbold er fællesskab. Alle er en del af kampen!

Optakt ved Anders Hjort

Forårssæsonen står for døren, og efter en lang kold vinter er det nu, at formen skal stå distancen. For i dag gælder det famøse points om overlevelse og dermed forbliven i 2. Divisions nye klæder, KanalSport Divisionens kvalifikationsspil.

Det er samtidigt et kærkomment goddag til græs under støvlerne, som dog på dette tidspunkt af året hurtigt kan veksles til slagmark og vigtige andenbolde. Vejrguderne har nemlig sendt afviklingen af dagens kamp over på Hellegårdsvej (bane 7). Det betyder, at rammerne ser en anelse anderledes ud. Det skal vi være mentalt forberedte på.

Stillingen

For den, som betragter stillingen, kan vores midterplacering som nummer 5 i rækken være yderst beroligende, men i samme ombæring vil ganske få pointtab i starten af sæsonen skabe helt nye perspektiver, da vores placering som nummer 5 kun giver 2 point mere end nedrykningstruede Holbæk med 6 points liggende under stregen. I forlængelse af denne kamp venter endda to udebaneture til det jyske henover påsken.

Det skal derfor ikke være en sovepude at ligge lunt i svinget, før der er spillet én eneste kamp, da der meget hurtigt kan blive vendt op og ned på top og bund. Vi må også sande, at vores spil mod de sjællandske hold har været en stor udfordring, og det i sig selv må være en kæmpe motivationsfaktor for at bevise over for os selv, at vi vil overvinde vores sjællænder-kompleks.

Avarta kommer på besøg

Modstanderen er nemlig Benny Galls soldater fra Avarta, der for FC Svendborg er én af de mere ukendte af slagsen, men ikke desto mindre i sådanne situationer ofte gensidigt. En klub, der oprindeligt havde hjemmebane på Rødovre Stadion, men som siden 1960 har haft hjemmebane på Espelundens Idrætsanlæg.

Vi har kunnet følge Avartas rejse i efteråret, som først i allersidste runde afgjorde deres skæbne på grund af en nullert hos ”Hvepsene” (Brønshøj), der havde ambitiøse HIF (Hvidovre) på besøg – som begge så sig meget tilfredse med et remis. Det betød, at Avarta, trods sejr over AB Tårnby, måtte nøjes med de 3 points i bagagen til denne sæsons nedrykningsspil, hvor AB Tårnby således er placeret som aktuelt 2’er med 10 points.

Dermed kan Avarta ud fra efterårets pointhøst ligne et af de hold, som man skal regne med og ikke desto mindre ud fra en placering som aktuel 1’er med 3 points mere end FC Svendborg. Dette gør denne kamp til en såkaldt ”6-points-kamp”, da en orangeklædt sejr vil betyde pointlighed og modsat et klækkeligt stræk til toppen på 6 points.

Med forventningerne om en god kamp ønskes med- og modspillere, vores sponsorer samt fynske og sjællandske fans en oplevelsesrig fodboldkamp.

FC Svendborgs nye sportschef og skribent på samtlige hjemmebanekampe – Hellegårdsvej / Fynske Bank Arena – Høje Bøge.