Spillerne før dagens kamp mod Kolding B. kl. 13.00

7-Jeppe

Se hvad Kennet Andersen, Christoffer Hermansen, Jeppe Maquadsen og Anders Hjort siger om dagens opgør.

Portene åbner kl. 12.00 med Happy Fan Hour, en time før kickoff, som sædvanligt, ved hjemmekampe.

Dagens modstander er Kolding B, som ligger sidst i tabellen. Med 3 point vil vi stadig hægte os på de hold der ligger lige over nedrykningsstregen, hvor vi også hører hjemme. Kom på stadion Sydfyn. Alle er en del af kampen.

Kickoff 13.00

 

Kenneth Andersen

11-Kenneth-Andersen

Sæsonen er ved at spidse til og vi skal som hold vise, at vi er gode nok til at blive i divisionen. Det kan vi starte med imod Kolding B i dag. Det er en kamp som SKAL vindes!!!

Vi har spillet alt for mange uafgjorte kampe, nu skal der tre point på kontoen.

Som hold har vi gjort det nogenlunde i de sidste mange kampe, vi har desværre bare ikke holdt på alle de point vi har haft i sækken. Nu er det ved at være tiden, at vi hver især stepper op og viser hvad vi kan. Sammen skal vi skabe et godt fundament, som vi kan bygge videre på i de næste kampe som kommer. Sejre giver selvtillid og tro på tingene.

Jeg vil også gerne opfordre alle dem som har noget for fodbolden på Sydfyn, til at komme på Høje Bøge kl. 13.00. Kom og giv os den støtte vi har brug for!

Vi ELSKER at spille på stadion når der er mange mennesker og spiller oftest gode kampe, når langsiderne er fyldte.

Christoffer Hermansen

21-Hermansen

Kampen mod Kolding BK i dag er en nøglekamp!

Selvom Kolding er placeret i bunden af tabellen så bliver det en meget vanskelig kamp, for Kolding er et fysisk stærkt hold. Men jeg tror på at vores hurtige spillere kan gøre ondt på deres forsvar.

Vi skal for alt i verden sikre os, at vi fra kampens start tager kontrol over kampen. Gør vi det, så er jeg også sikker på, at vi vinder kampen og får 3 livsnødvendige points.

 

Jeppe Maquardsen

7-Jeppe

Dagens kamp er sindssyg vigtig!! Vi skal ud og have 3 points, længere er den ikke.

Vi møder en modstander der ligger sidst, men sagtens kan drille holdende højere i tabellen, som de fx gjorde mod Næstved, som de slog 4-2.

Vi spillede også selv 0-0 i det indbyrdes opgør mod dem på udebane, i efteråret. Så sidstepladsen er alligevel et hold man ikke bare løber over. De er nemlig fysik stærke og kan spille frit.

Vi skal derfor være 100% motiverede, klar og koncentreret i alt hvad vi foretager os i samtlige 95+ min.

Vi har også en revanche til gode, fra sidste weekend og jeg vil personligt gøre alt, for at Sydfyn får 3 pinde og en sejr i dag, på Høje Bøge.

Forza FCS

Anders Hjort

6-A-Hjort

Opgaven på Høje Bøge i dag bliver, at få spillet over på vores præmisser. Vi skal spille fodbold og undgå bare at slås med det fysiske Kolding hold.

Samtidig skal vi gå særdeles ydmygt ind til denne opgave, for Kolding har alle instrumenterne til at kunne afgøre divisionskampe.