SPILLERAFGANG: Christoffer Hermansen

21-Hermansen

Christoffer er tilbage i Næsby

Efter en spændende sæson på Sydfyn tørner Hermansen atter ud for Næsby, som vi allerede møder i første runde.

Det er altid sjovt at spille kampe mod vores gamle spillere. I år vil det allerede ske i første runde, hvis Christoffer Hermansen har fået tilkæmpet sig sin gamle plads hos Næsby igen.

Christoffer har vi denne sæson kendt i forsvaret, på venstre kant, hvor han har huseret med fodbolddanmarks flotteste hårfarve og sit gode venstre ben.

Vi siger held og lykke med fodboldkarrieren til Hermansen.
Vi ses!

 

Hilsen fra Christoffer

Jeg har først og fremmest været rigtig glad for at spille i FC Svendborg. Det er en super klub og alle på og omkring holdet er nogle fantastiske personer.

Jeg har valgt at skifte tilbage til Næsby hvilket skyldes, at jeg bor i Odense og ikke har så megen tiden til at kunne kombinere fodbold i Svendborg med job samt studiet på universitetet.

Det har været et hårdt år med overlevelse i sidste spillerunde, men på trods af det har det altid været en fornøjelse at komme til træning. Der skal lyde en stor tak til alle gutterne fra holdet samt trænerteamet, og ikke mindst alle fans og andre der trofast har støttet holdet, selv i modgang.

Jeg vil ønske FC Svendborg held og lykke med den nye sæson og vi ses jo allerede fredag den 7. august i første spillerunde.