SPILLERAFGANG: Anders Damsgaard stopper som reservekeeper

16-Dams

Damsgaard søger nye udfordringer

Sidst vi talte med Anders vidste han ikke præcis hvilken anden klub han påtænkte at melde sig ind i, da han stadig nød sin sommerferie.

Efter så mange år og kampe i svendborgtrøjen kan vi ikke have noget imod at en ung spiller som Anders Damsgaard finder på at skifte til en anden lokal klub.

Men med de ambitioner Anders har på fodboldens vegne, så er det 100% fair nok at han går efter at spille fast på et højere plan end serie-1, hvor vores 2.hold starter ud efter sommerpausen.

Vi håber Dams finder den rigtige klub for ham de næste par sæsoner, hvor han vil få masser af god målmandstræning og kampe mellem stængerne. Der skulle gerne være 16-17 år mere i dig, Anders, som målmand.

Hilsen fra Anders

Jeg har spillet i Svendborg siden jeg var helt lille, og har gennem alle mine ungdomsår været glad for klubben.

Jeg har nu været reservemålmand for 1. holdet under Dyhr i 2 1/2 sæsoner, mens jeg har været fast keeper og anfører på klubbens 2. hold i fynsserien.

Da jeg har ambitioner om at spille fodbold på det bedste niveau, der er muligt for mig, har jeg ikke noget imod at søge nye udfordringer i andre lokale klubber, der spiller på fynsserie-niveau, nu hvor Svendbrogs 2.hold efter et par år i bunden, i år rykkede klokkeklart ud og ned i serie-1.

Nedrykningen mener jeg på ingen måde har noget at gøre med trænerne omkring 2. holdet. Jeg synes Charlie, Müller og Per har gjort et godt stykke arbejde og jeg mener ikke de kan klandres for noget.

Min beslutning har ingenting med klubbens spillere at gøre og jeg ønsker alle mine tidligere holdkammerater held og lykke fremover.

Vh
Dams