Skovbakken 1-1 FC Svendborg

jm

1-1 gav 6 kamp i streg uden nederlag

Siden forårets første kamp mod Sydvest, har vi i de efterfølgende 6 kampe ikke lidt nederlag, under Julian Johnsson som træner. To flotte sejre er det også blevet til med 5-1 over Kolding IF på udebane, og sidste weekend flotte combackkamp, hvor vi endte med at vinde 3-1 over Jammerbugt FC.

Tilgengæld er det så også blevet til 4 uafgjorte kampe. De uafgjorte kampe giver desværre bare ikke særlig mange point. Kun et for hver og det er ikke noget der får os til at flyve op gennem tabellen, desværre, hvor imod 3 points i et hvilket som helt opgør ville lade os tage lange skridt op i tabellen.

Netop derfor var det også ekstra surt, i dag at se Skovbakken æde sig ind i kampen det sidste kvarter, hvor vi ikke formår at spille det flotte fodboldspil, som vi hver kamp viser gode momenter af. I dag slap det op omkring det 75.minut, mens vi rigtig fint, og som planlagt, var foran med 1-0, på hovedstød af Jesper Mikkelsen.

Skovbakkens pres og opspil tog til, foran det solbeskinnede hjemmepublikum og gennem godt kombinationsspil lykkedes det de gule og blåklædte at spille sig ind midt i vores felt og finde en helt fri bakken-fod, der førte til 1-1.