OPTAKT: Marienlyst – FC Svendborg

5-J-Mikkelsen

I morgen skal drengene på banen mod årets tophold

Før morgendagens kamp mod Marienlyst, på udebane, har vi talt med Jesper Mikkelsen og spurgt hvad han tør sige før det giftige opgør. Mikkelsen er ikke selv med i kampen i morgen, på grund af en karantæne.

Marienlyst har kun tabt en eneste kamp denne sæson. Det var allerførste runde mod Odder. Odder skal vi selv møde på endnu en udebanetur, næste weekend.

Efter Marienlysts nederlag første runde har de siden kun spillet tre kampe uafgjort og vundet resten. Derfor har de også det meste af sæsonen lagt alene som nummer et. Dette gør de også pt. 3 point foran Næstved.

Vi ligger selv 1 point over nedrykningsstregen og har brug for hvert et point vi kan skaffe os gennem sæsonens resterende 12 kampe.

Samkørsel

Ved kampen igen i morgen følger vi den nye tradition og lader vores fans anvende de gratis 40 billetter vi har til kampen i Marienlyst. Du skal blot gå ind på vores facebook og tilmelde din bil og skrive hvor mange passagerer du har med. Du skal også skrive hvis du har en frie pladser, så andre interesserede kan finde et lift hos dig. Samkørslen er først til mølle og der er afgang fra Svendborg banegård 13.15 i morgen lørdag. Pt. er der stadig mere end 20 billetter. Du må gerne dele vores begivenhed om samkørslen. Det vil være en stor hjælp for klubben.

Klik her for samkørsel til Marienlyst

 

Herunder udtaler Jesper Mikkelsen sig om morgendagens kamp

12

Jesper Mikkelsen

Kampen i morgen mod rækkens førerhold, Marienlyst, bliver yderst vanskelig. De er et utrolig stærkt hjemmehold og der er ingen tvivl om at Marienlyst er stor-favoritter i weekendens kamp.

Vi mødte dem sidst i en træningskamp d.7.marts, hvor vi spillede 2-2. Tilbage i efteråret mødte vi dem allerede hjemme i tredje runde og leverede desværre en meget svag præstation og tabte 3-0.

I morgen er det alfa og omega at holdet som helhed leverer en stor indsats. Det viste vi i også senest mod Kolding og mod Middelfart at vi kommer langt med. Alle skal levere maksimalt i sådan en kamp, som mod Marienlyst, for at få noget som helst med fra kampen.

Jeg synes vi har haft en god uge med en masse godt humør til træning, efter en god påske, hvor vi hentede 4 point hjem i vores to kampe.

Og selvfølgelig gør alle omkring holdet og dem der kommer på banen hvad der står i deres magt for at hente de tre point, som er vigtige i vores situation.

Jeg håber alle der har tid og lyst vil køre de 33 km. op ad motorvejen til Odense og finde Marienlystcentret, hvor vi skal spille og bakke op om holdet. Det vil kun gøre drengene på banen glade.

Jeg synes selv det er irriterede jeg ikke må være med på banen, men sådan er det jo at have karantæne.