Optakt: FC Nykøbing vs FC Svendborg

nyk-fcs-11-okt-2015

Søndag d.11.oktober hedder modstanderne for anden gang dette efterår Nykøbing FC.

Efter holdet sidste fredag aften var en tur på Valdemarslot og blive skræmt fra vid og sans, ved Horror Nights, slog de dagen efter på fornem vis Næsby med 3-0, hjemme på Fynske Bank Arena – Høje Bøge.

Søndagens kampsponsor: SmartMonkey

De orange drenge overmatchede gennem hele kampen modstanderne med et tempofyldt pasningsspil, erobrings- og forsvarsspil. Svendborg svømmede i chancer i første halveg, hvor en storspillende Kenneth Andersen og en skarp Jepser Christiansen bragte os foran med henholdsvis 1-0 og 2-0.

Bakary Bojang, der efter godt 6 runder på skadesbænken endelig kom tilbage da vi mødte B93 på udebane, i København, er ved at finde målnæsen frem igen. Mod Næsby lykkedes det holdet at spille ham fri med målmanden hele 3 gange før pausen. Desværre fik Bakary ikke bolden puttet i mål, men når han får hul på bylden og er tilbage som vi kender ham, så kan han slet ikke lade være.

Sidste weekends mål til 3-0 blev braget ind krogen, af Anders Staldgaard, der atter lignede sig selv på banen, i et sandt arbejdsraseri.

 

Nykøbing FC på lørdag

Vores første opgør mod Nykøbing, hjemme på Høje Bøge endte som bekendt 1-1, i en kamp hvor vi viste os præcis så gode som vi havde håbet, netop som i lørdags mod Næsby. Nykøbing har et utrolig stærkt hold, ligger pt. på en delt anden plads, pointmæssigt, med 15 point, ligesom både Marienlyst og Frem.

Ud over Dalum, så møder vi i efterårets sidste fem kampe, inklusiv lørdagens kamp mod Nykøbing FC, netop de fire hold der pt. ligger placeret som top fire.

Dette lyder selvfølgelig urimeligt svært, og det bliver det også. Det er alle kampe i 2.division, og specielt mod den top fire der pt. ligger i vores pulje. Men, bolden er rund og alle kampe er 90 minutter. Så hvis vi formår at gøre vores bedste og vise alle hvad vi som kollektiv faktisk duer til, de næste fem kampe, så er vi slet ikke sat af vognen endnu.

 

10.runde i KanalSport Divisionen:

Nykøbing FC – FC Svendborg

Søndagens kampsponsor: SmartMonkey

Søndag d.11. oktober
Kickoff: 15.00
Sted: Enelco Arena