Næsby 2 – 1 FC Svendborg

1

Gyseren fortsætter i 25. runde

Efter 7 kampe uden nederlag, brød Næsby fredag aften denne stime, med en scoring til 2-1 i det 82.minut.

Fredag aften 18.45 var flere med tilhørsforhold til FC Svendborg draget til Næsby Stadion, for at overvære det skæbnesvangre opgør, hvor vi med en sejr kunne holde Næsby under nedrykningsstregen. I alt var 635 tilskuere på plads omkring banen, hvor de blå fans lige så meget som os ønskede sig en sejr, for med tre point til Næsby, ville de i stedet overhale os i tabellen.

På grund af kampens vigtighed blev der gået til stålet, i begge ender af banen, fra første minut. Dog skulle vi ind i kampens anden halveg, før der blev scoret.

I det 50.minut var det Næsby der bragte sig foran med 1-0. Et par minutter efter blev Bakary Bojang sat på banen for FC Svendborg. Med sin hurtighed og snævre driblinger var han straks farlig på sin fløj og han brugte kun 2 minutter på at komme på måltavlen. Bojangs udligning til 1-1 faldt på et hovedstød, ved en dødbold.

1-1 var over hele kampen set et udmærket resultat, selvom begge hold meget bedre kunne bruge 3 points. Der var heller ingen af holdene der så ud til at være tilfredse med 1-1.

8 minutter før tid var det Næsby der fik held til at vende en bold på Svendborgs banehalvdel, og spille den frem til en scoring. Den føring havde Svendborg desværre ikke tid til at lave om på. Dermed strøg Næsby desværre forbi os i tabellen, fredag aften 20.30.

FC Svendborg er stadig i den position at vi selv kan afgøre vores skæbne i rækken, da vi pt. ligger på den 10.plads, som er 100% sikker deltagelse i 2.division igen næste sæson. Hvor imod 11.pladsen er en playoff-plads. I vores sidste runder møder vi blandt andet de tre nederste hold i rækken – og et par af topholdene, så vi håber at se rigtig mange, der kommer og støtter os.

Vi har 6 runder tilbage, og møder næste søndag kl. 13.00 bundproppen Kolding B, så gyseren fortsætter i 25.runde.