Lørdag spilles årets sidste kamp i 2.Division.

1

Skovbakken kommer til Fynske Bank Arena – Høje Bøge klokken 14.00.

Hvis vores sidste to sidste udebanekampe havde flasket sig anderledes, havde vi nu til sidste runde været et solidt liggende tophold, der skulle kæmpe for at holde Skovbakken bag os.

Men med tre vigtige point lørdag på hjemmebane, vil vi stadig rykke direkte forbi Skovbakken i tabellen, lidt nærmere toppen.

Sidste år ved vinterpausen lå vi anden sidst, da Carsten Hemmingsen ved juletid kom til klubben som ny cheftræner. Med Carsten ved roret har vi inden for dette kalenderår, 2014, reddet os fra sidste sæsons nedrykningsfare – og nu ligger vi lunt i den øverste halvdel af tabellen.

Stadig er et hvert point vigtigt, da der i år smides 6 hold ud af turneringen, så 2.Division fra næste sæson kun indeholder 12 hold, som Superligaen og 1.Division.

Dørene til Fynske Bank Arena – Høje Bøge åbnes klokken 12.45, hvor der traditionen tro er Happy Fan Hour indtil et kvarter før kampen.

Kampen mod Skovbakken fløjtes igang klokken 14.00.