Lørdagens kamp mod Brabrand rykkes til 15.30

1

På grund af voldsomme problemer med hjemmebanen i Brabrand rykkes kampen til kunstgræs ved DBU Jyllands Elitecenter

Gennem ugen har Brabrand gjort hvad de kunne for at finde et sted hvor kampen mod Svendborg kunne afvikles lørdag som planlagt. De har sendt ansøgninger til NRGI-park, m.fl. og har som sidste mulighed haft åbent op for at kampen i yderste nødstilfælde kunne afvikles på Høje Bøge. Men løsningen er fundet. Kampen afvikles på en kunststofbane ved DBU Jyllands Elitecenter i Tilst.

Nyt kickoff:

For at få det hele til at passe sammen ved denne baneflytning er kickoff blevet rykket fra kl. 14.00 til nu at være kl. 15.30.

NY AFGANG for fanbussen:

Lørdag d.8.nov.
Klokken 12.15
Vestergade 58

 

Hvad siger truppen før kampen – og til at en fuld udebanebus allerede er på vej?

Kenneth Andersen #11:

Kampen lørdag mod Brabrand er meget vigtig for os. At den pludselig skal spilles på kunstgræs kan jeg ikke vurdere, om det til vores fordel for os eller ej. Brabrand er et svært sted at spille selvom de ikke spiller på “hjemmebane”. Holdet er rigtig godt og har nogle gode offensive spillere.

Vi har været rigtig godt kørende i et langt stykke tid nu, hvor vi lukker rigtig godt, som sidst mod Næsby, selvom det ikke var den kønneste kamp. Holdene skal være meget skarpe for at kunne lave mål imod os. Vi har skabt os en rigtig god base og derfor tror jeg også på at vi kan få alle 3 point med hjem fra Brabrand. Dette vil formentlig betyde at vi hopper op i tabellen igen og ligger yderligere afstand til de mange holde i bunden. Det er nu vi skal holde fast, når vi begynder at ligge der hvor vi føler vi hører hjemme.

Derfor er det også utrolig fedt med den support og støtte vi får fra de mange fans for tiden. Den fås ikke meget bedre! Truppen er super glad for alle dem som nu også tager med på udebane og støtter os. Det er også med til at sætte os endnu mere op når vi løber på banen lørdag. Stor ros herfra til alle fans af FC Svendborg. Vi ses i Brabrand.

 

Andreas Dyhr #1:

Jeg er imponeret over den støtte vi har fået i dette efterår. Vi startede ikke alt for flot resultatmæssigt, men alle folk omkring klubben er bare blevet ved med at støtte. Denne opbakning vil vi på ingen måde være foruden.

 

Jonas Hvilsom #19:

Så vidt jeg husker fra min tid i Brabrand er det ikke just fordi deres publikum står med romerlys og synger for fulde gardiner, tværtimod. Så jeg forventer at vi bliver dem langt overlegne på dette parameter.

På banen skal vi have vasket fadæsen fra 0-0 udeturen mod Kolding BK af skriveblokken og vise at vi på banen værdsætter støtten fra folk der vil bruge deres lørdag på en away-tur med SortOrange Sydkyst.

Jeg forventer at alle mand er opsatte, så vi yderligere kan ligge god afstand til Brabrand og bundstriden.

 

Jesper Mikkelsen #5:

Det betyder meget for os at vi får støtte når vi spiller på udebane. Så jeg er rigtig glad for at der igen bliver sendt en bus afsted. Det kan virkelig mærkes på banen, når vi har en busfuld der står og hepper på os.

 

Anders Staldgaard #22:

Jeg glæder mig til endnu en kamp hvor vi vores 12 mand er med på udebane. Det er virkelig en fornøjelse med dem på sidelinjen.

Det bliver en utrolig svær kamp på kunstgræs, mod et fysisk stærkt hold. Når det er sagt, skal vi forsætte den gode stime vi er i, hvor alle kæmper, som vi plejer. Så vil jeg også mene at vi giver de medrejsende fans 3 point velfortjener point med hjem fra udebane.

Personligt synes jeg det er klasse alt det som FC Svendborg har fået stablet på benene angående fanskulturen dette efterår. Her tror jeg også jeg snakker for resten af holdet!

Til sidst håber jeg vi alle får en god weekend med 3 point til de orange:)

 

Anis Cengic #9:

Jeg synes det er pisse fedt med al den opbakning FC Svendborg har fået denne halvsæson. Det smitter af på spillerne og kan ses på resultaterne. Jeg er især imponeret over de fans, som også tager med på udebane og skaber en helt fantastisk stemning.

Jeg håber det forsætter hele sæsonen, så vi sammen kan føre holdet til tops.

 

Anders Hjort #6, Assistenttræner:

Det er overdrevet fedt for alle omkring holdet at så mange støtter op. Det er som at have en 12 mand med på banen, og det er jeg sikker på gutterne vil kvittere med 3 point for.

 

Sandro Spasojevic #10:

Det er skønt at folk bakker os op, det sætter holdet stor pris på, både ude og hjemme.

Kampen spilles åbenbart på kunstgræs, så det bliver en lidt anden kamp end på græs. Vi skal bare op og køre videre på vores gode form, hvor vi også går efter sejren som altid. Vi skal stå godt på banen, være kyniske i begge felter og så har vi forhåbentligt 3 point med hjem i bussen.

 

Bakary Bojang #14:

Jeg synes det er rigtig dejligt at der er så mange fans der vil bruge deres lørdag på at tager turen med os til Århus, for at støtte os og hente 3 vigtige point. Vi skulle jo meget gerne forsætte den god stime vi er i pt. med kun et nederlag i de seneste 8 turnerings kampe.

Det bliver en rigtig svær udekamp mod et Brabrand hold der altid er stærk på hjemme bane.

Derfor er det ekstra glædeligt at vide der kommer så mange af vores egne fans for at hjælpe os med de sidste procenter der skal til, så vi får sejren hjem.

Jeg glæder mig.

 

Jeppe Maquardsen #7:

Det er max fedt at der er så mange fans der vil bruge deres lørdag på at tager turen med os til Århus. Det betyder helt vildt meget når vi kan mærke at byen og folkene lægger mærke til vore hårde arbejde.

Det er fedt for en ung spiller som mig at kunne klappe af publikum efter kampene og mærke den “rigtige” fodbold stemning.

Vi skal helt sikker tage til Brabrand med en forventning om 3 point, selvom det bliver en svær kamp. Braband er et rigtig dygtigt hold. Så der skal kæmpes, organisationen skal holde og så skal vi score på de chancer vi får. 3.point betyder rigtigt meget for os på Lørdag!!

 

Casper Kruse #4

Lyder vildt fedt at bussen er booket, det var rigtig sjovt at spille i Kolding foran vores fanskare. Det var ihvertfald ikke deres skyld at vi ikke kunne score.

Brabrand er et hold som typisk står kompakt på banen uden at give ret mange chancer væk, så det kunne godt gøre en stor forskel at have 40 glade svendborggenser stående på side linjen og råbe noget med vaseline…