Hvor godt kender vi egentlig vores profiler?

stats

Gennem sommeren har alle spiller og trænere udfyldt deres stamdata – så vi frem over kan præsentere dem fint, her på siden. Og hvor godt kender vi egentlig vores profiler?

Flere af truppens spillere har spillet op mod 100 kampe eller flere for klubben, men hvor høj er Jesper Mikkelsen egentlig? Og hvad med Stalle? Hvilket ben sparker de bedst med og hvilke klubber har de spillet i tidligere.

Når vi er kommet godt i gang med turneringen og grundformen og sammenspillet er helt på plads, skal vi have fundet en time hvor spillerne skal testes i 4 simple fodboldrelaterede øvelser. Mand for mand. En kamp mod sig selv og alle andre. En kamp du kan deltage i der hjemme, i haven, i skolegården, på kontoret, i klubben – og måske på Høje Bøge stadion i en halveg.

De fire øvelser:
Dribling i 8-tal omkring 2 kegler:
Keglerne er placeret 5 meter fra hinanden. 5 omgange med højre ben. 5 omgange med venstre ben.

50 meter sprint:
At sprinte 50 meter er hvad en spiller har brug for for at hjælpe sit hold over en halv banelængde.

Jonglering:
5700 max-point gives ved jonglering i 2 minutter.

Scoring fra midter-cirklen:
Lig bolden hvor du vil inden for midtercirklen. Du har 3 spark. Her er max-point 30 point i alt.