Tog skeen i den anden hånd og vandt sikkert

Hold: Fynsserien
Dato: 19. maj 2012

Lørdag eftermiddag kl. 15.30 stod den på udebaneopgøret mod Ubberud, som til dagens kamp havde udloddet øl/vand og stadionpølser til de 200 første tilskuer til kampen, så der var på forhånd lagt op til folkefest i Ubberud. Dog havde man lige i festrusen, glemt at slå græsset i det ene målfelt.

FC Svendborgs anfører Martin Larsen så kampen således:

- Kampen startede lidt nervøst fra begge sider, vi prøvede at få spillet til at flyde, som vi ved vi kan. Efter cirka 15 minutters spil kom vi foran 1-0, på et flot gennemspillet angreb, hvor Lars Vermø flot satte bolden i kassen. Herefter var det som om, at målet blev en sovepude for holdet. Man fik ikke spillet til at fungere og der blev ikke løbet de nødvendige meter for at vinde en fodboldkamp.

- Hjemmeholdet kom derfor meget bedre med i kampen, og med en meget direkte spillestil lagde de pres på de bagerste folk, ved at hele tiden trykke lange bolde frem af banen, dette udmøntede sig i en masse dødbolde til Ubberud. Det var også efter en dødbold, at Ubberud udlignede til 1-1. Bolden blev ikke clearet ordentligt, hvilket resulterede i at en Ubberudspiller fra en spids vinkel scorede et flot mål.

- Resten af 1. halvleg blev meget på samme måde som tidligere, Ubberud prøvede det direkte spil og vi prøvede at få gang i spillet uden at det lykkedes, samtidig med at hvert hold fik en mand i straffeboksen i 10 minutter.

- I halvlegen blev der snakket meget om, at indstillingen skulle være en helt anden hvis vi skulle have point med fra kampen. Det første minut i 2. halvleg havde Svendborgspillerne dog lige glemt de taktiske fokuspunkter og Ubberud havde en stor chance for at bringe sig i front. Det blev så wake up call'et til Svendborgspillerne. Herfra begyndte fremragende returløb når man havde tabt bolden og meget tålmodighed i det opbyggende spil. Det medførte at Ubberud kom til at løbe mange ekstra meter og samtidig blev vi også mere farlige. Målet til 1 -2 faldt efter kontra, hvor Martin Æbelø flot drev bolden frem i højre side og lagde den flot tilbage i feltet til en fremstormende Jacob Hansen, som sikkert scorede i modsatte sidenet. Målet til 3-1 faldt efter en super solotur af Darcio som driblede tværs igennem banen og blev nedlagt i kriminelle felt. Martin Æbelø scorede sikkert på det efterfølgende straffe. Målet til 4-1 faldt efter et hjørnespark hvor Christian Mogensen prøvede at dirigere hjørnesparket i mål med hælen, som blev blokeret af en Ubberudspiller. Returbolden faldt ned for fødderne af Christian Mogensen igen og denne gang sparkede han resolut bolden i kassen.

Trænerteamet må være ovenud tilfredse med den fremragende start på sæsonen, med 3 kampe og 9 point på kontoen, selvom der stadig er plads til mange forbedringer.



Holdopstilling:

Eldar Grba
Darcio Johnsen
Nis Launtoft
Martin Larsen
Tobias Thygesen
Casper Æbelø
Jacob Hansen
Tobias Andersen
Martin Æbelø
Sam Shepherd
Lars Vermø
Gazza
Christian Mogensen
Jesper Jensen

Kampdata

Ubberud - FC Svendborg 1-4 (1-1)

0-1 Lars Vermø
1-1 Ukendt
1-2 Martin Æbelø
1-3 Martin Æbelø (straffe)
1-4 Christian Mogensen

Næste kamp i 2. division vest

Varde IFvsFC Svendborg
Varde IF vs. FC Svendborg
19-05-2012 kl. 15:00
Sydbank Stadion
 

Øvrige kampe

19-05-2012 kl. 15:30 (Fynsserien)
Søhus/Stige vs. FC Svendborg
 

FC Svendborg Magasinet 2012

KLIK her for at se hele magasinet