Fynsserien: FC Svendborg tilføjede Sanderum sæsonens første nederlag
Den ene del af trænerteamet for FC Svendborgs Fynsseriehold,
Jesper Jensen, refererer her søndagens topkamp mellem Sanderum og
FC Svendborg, som endte 0-2.
- Søndag formiddag gæstede vi det eneste ubesejrede hold i
Albaniserien, Sanderum. Vi havde et par enkelte udskiftninger i
forhold til sidste uges hold mod TPI, men igen et stærkt mandskab.
Den ene af de udskiftninger var Jimmi "Panda" Petersen, mere om ham
senere.
- Det stod hurtigt klart, at Sanderum var et noget stærkere
mandskab end TPI.
De var meget boldfaste og utrolig dygtige til at spille bolden
rundt og finde i hinanden i de tomme rum. Sanderum fik spillet sig
frem til mange store chancer. Bl.a. en i første halvleg som i to
omgange blev reddet på stregen. De holdt et solidt pres, og når vi
endelig var på bolden var vi ikke helt skarpe nok til at holde fast
i den. Efter ca. 35 min. spil i en hurtig kontra sender Martin
Æbelø formstærke Tobias Andersen i dybden. Fra en spids vinkel
drejer han den over i det lange hjørne, et flot mål.
- Vi kommer til pause foran 1-0. Vi forsøger at rette nogle ting
i pausen og laver en enkelt udskiftning. 2. Halvleg starter mere
lige, men efter 10 min har Sanderum igen sat sig totalt på kampen.
Det er et sandt bombardement mod Jimmis mål. Han er dog konstant
oppe på dupperne og set gennem hele kampen har han nok 6-7 helt
fantastiske redninger der holder os inde i kampen.
- Vi løber, løber, løber og løber og fighter flot, men spillet
hang ikke sammen for os. Sanderum kan ikke få scoret, de viser en
utrolig ineffektivitet.
5 min før tid lukker vi kampen, da Lars Vermø stensikkert udnytter
en friløber.
- Vi vinder kampen 2-0. Skal man snakke fortjent og ikke
fortjent i fodbold hælder jeg nok mest til det sidste. Hårdt
arbejde kan dog betale sig, og det udløste 3 point + en fremragende
målmand.
Holdet:
Jimmi Petersen
Christian Mogensen
Kristian Olesen
Martin Larsen
Darcio Johnsen
Casper Æbelø
Jesper Jensen
Tobias Andersen
Martin Æbelø
Tobias Thygesen
Sam Sheperd
Lars Vermø
Sanad Bidany
Næste kamp er Søhus/Stige lørdag kl. 15.30 på Hellegårdsvej.
Endnu en topkamp i vente.