Fynsserien: Tommerup sendt hjem med nederlag i god fodboldkamp.

(Billede: Sam Shepperd i aktion - Martin Madsen ser til)

Jesper Jensen måtte søndag undvære sin trænermakker Morten Strange, da FC Svendborgs fynsseriehold tog imod Tommerup BK. Trænerposten efterlod naturligvis den rutinerede midtbanespiller udenfor kridtstregerne og han overlod således pladsen på banen til andre kræfter.

Jesper Jensen referer her kampen:

- Vi fik den ønskede hjemmebane debut i en seværdig og velspillet fodboldkamp.
Vi startede som lyn og torden og havde en stor chance allerede efter 25 sekunders spil. Vi var mest i boldbesiddelse de første 20 min og spillede rimelig fornuftigt. Vi kommer foran 1-0 ved Martin Madsen, som scorede for anden kamp i træk - denne gang på hovedstød.

- Derefter kom Tommerup godt ind i kampen og fik også udlignet, da et indlæg knaldhårdt heades i mål uden chance for Eldar Grba i målet.

- Vi får tildelt et straffe i sidste minut af førstehalvleg da Sam bliver revet i trøjen. Martin Æbelø sparkede den sikkert ind.

- I anden halvleg er spillet meget lige. To velspillende hold skabte en god kamp. Tommerup kom på 2-2, men drengene fortsatte dog med at køre på og spille bolden godt rundt. De sidste 20 min. var Tommerup drænet for kræfter og vi satte os massivt på spillet. Vi kom foran 3-2, da indskiftede Lars Vermø på elegant vis bankede bolden i nettet på en flugter.

- Det blev til 4-2, da Tobias Thygesen opsøgte heldet og krydrede sin flotte indsats med en scoring. Martin Æbelø sluttede ballet med en sublim solo præstation og gjorde det til slutcifrene 5-2.

- Jeg synes det var en stærk kollektiv indsats, hvor der blev fightet og spillet god bold. Vi er nu med maximum point efter to runder og vi ser frem til næste uges kamp mod Ubberud.

Næste kamp i 2. division vest

Varde IFvsFC Svendborg
Varde IF vs. FC Svendborg
19-05-2012 kl. 15:00
Sydbank Stadion
 

Øvrige kampe

19-05-2012 kl. 15:30 (Fynsserien)
Søhus/Stige vs. FC Svendborg
 

FC Svendborg Magasinet 2012

KLIK her for at se hele magasinet