Frederik Humlegård til FC Svendborg

F-humlegaard

Endnu en sydfynsk ungdomslandsholdspiller skriver med FC Svendborg

Den første fodboldklub Frederik Humlegaard meldte sig ind i, som lille, var Tved BK. Efter at have spillet i Tved flyttede Frederik til S.f.B, hvorfra den videre rejse frem til i dag har ført ham til Næsby og OB.

Frederik viste allerede nogle af sine offensive kvaliteter, da han sidste onsdag scorede to mål i den orange trøje, i sommerkampen mod Kirkeby, hvor han var med som testspiller, mens vores nye træner Michael Schjønberg så til fra sidelinjen.

På landsholdsniveau er den unge herre noteret for 13 ungdomslandskampe på for u16 og u17, og hans seneste sæsoner har været på OB’s U19 ligahold.

Som en lille bonus info kan vi fortælle at Frederiks bror er målmand på vores U17 divisionshold, så fodbolden flyder i blodet og ligger til familien. Vi er rigtig glade for at byde Frederik velkommen i vores 2.div trup og ser frem til en rigtig spændene sæson.