FC Svendborg vs. FC Sydvest

1

Flertallige debutanter kunne ikke gøre noget ved 1-2 nederlaget til FC Sydvest

I dag mødtes FC Svendborg og FC Sydvest til den første turneringskamp for begge hold siden efteråret.

Foto: Det er ikke en særlig stolt Jonas Hvilsom, der sludrer med venner og bekendte efter dagens nederlag.

For FC Svendborg bød kampen blandt andet på trænerdebut til Julian Johnsson, debut til Rasmus Friis Andersen, Brian Mortensen og også Jesper ‘Gary’ Rasmussen, der vendte tilbage til FC Svendborg. Startopstillingen for FC Svendborg var med Andreas Dyrh på mål, Casper Kruse og Rasmus Friis Andersen i midterforsvaret og Christoffer Hermansen og Kasper Vindelev Johansen, også kaldet Joey, på backerne. På midten startede Anders Staldgaard, Kenneth Andersen, Jonas Hvilsom, Anders Hjort, og Christian Bannis, og i angrebet startede Jonas Thorup.

Kampen startede fint ud, og FC Svendborg og FC Sydvest spillede en meget lige første halvleg. Der var chancer i begge ender, og Dyhr stod for gode redninger. Hele FC Svendborg mandskabet kæmpede godt, og især Jonas Hvilsom, Anders Staldgaard og Jonas Thorup kløede på. Første halvleg endte dog uden mål.

I anden halvleg begyndte det at gå mindre godt for FC Svendborg. FC Sydvest fik scoret til 0-1 efter en dødbold der røg ind i feltet og blev sparket ind i målet. Lidt senere blev Jesper ‘Gary’ Rasmussen skiftet ind til klapsalver fra publikum, der hele vejen igennem kampen havde været godt stemt og med god lyd på. FC Sydvest begyndte at spille hårdere, og fik tildelt flere gule kort igennem anden halvleg. Desværre hjalp det ikke Svendborg, og Sydvest fik scoret igen til stillingen 0-2. Julian Johnsson prøvede på at spille mere offensivt efter 0-2 målet, og først blev Bakary Bojang skiftet ind, og senere også Brian Mortensen.

Indskifterne gjorde det godt,  og gav Svendborg nogle flere chancer. FC Sydvestspillerne havde især svært ved at tage bolden fra Bakary Bojang der gjorde det godt med sine mange finter. Mod slutningen af kampen pressede FC Svendborg mere på. Det resulterede i et hjørnespark i det 90. minut, hvor der efter noget småspil i Sydvests felt blev scoret til 1-2 af Jesper ‘Gary’ Rasmussen. Det var den tidligere topscorers første mål i den orange trøje siden han forlod klubben. Bolden blev hurtigt taget ud af målet og løbet op til midtercirklen så kampen kunne komme i gang igen, men lige meget hjalp det, dommeren fløjtede kort efter af. Et ærgerligt nederlag til FC Svendborg, der nu bliver overhalt at FC Sydvest og rykker ned på en 10. plads.

Næste kamp er på udebane mod Kolding IF, på torsdag i påsken, d.02.04.,hvor der er arrangeret samkørsel og gratis biletter til de første 40 mand.

Næste hjemmebane kamp er på mandag, 2.påskedag, den 06.04 kl. 15:00 mod Middelfart. Vi håber på at se mange tilskuere, da det er en vigtig kamp på mange måder.

 

Skrevet af Christian Witt.