FC Svendborg 5 – 1 Kolding IF

kolding-dans

En forrygende 5-1

Hvad kan de egentlig, de orange drenge? Dette var et stort samtaleemne blandt de 3 der havde valgt at benytte samkørselsordningen.

I søndags så vi skidt ud og tabte 2-1 i sæsonpræmieren, på hjemmebane, og lod vores modstandere, FC Sydvest, indhente os. Det var både skuffende og grimt. Men alligevel var de tre i bilen ved godt humør. Der var ikke langt til Kolding, solen skinnede og de var inviteret på Larsens sportsbar, af Kolding IFs fans.

Alle tre krydsede fingre, hver for sig, og for hele Sydfyn. For med en sejr ville FC Svendborg rykke en plads op i tabellen og samtidig indhente dagens modstander, Kolding IF, på point.

 

kolding-5

I bilen sidder Ralph Jessing Sørensen, der siden sidste sommer har arbejdet sammen med Brian Jakobsen, dagens chauffør, for at gøre FC Svendborg mere synlig og mere larmende. ‘Drømmen er jo at vi bliver en rigtig fanskare’, fortæller Ralph, ‘at unge som gamle, for alvor vil gå på stadion og deltage i fællesskabet, og samles om at skabe en rigtig fodboldstemning, når FC Svendborg spiller.

 

I bilen sidder også Roal, en af de nye trofaste fans der har opdaget Ralph og Brians arbejde. Roal fortæller at han også fulgte FC Svendborg for en række år tilbage, da der var en anden fanfraktion, der dengang hed Oranje Ultras. Det som Roal synes er sjovt og vigtigt ved at følge FC Svendborg, ud over at vinde point, er at kunne bidrage med sit engagement til at gøre stemningen god, når holdet spiller. Derfor råber og klapper Roal gerne som en gal under kampene – og i dag var der heldigvis også rigtig god grund til at gøre dette. Hele fem gange kunne de tre juble over mål til FC Svendborg.

 

kolding-3

På stadion var der heldigvis også andre svendborgfans, som bare ikke havde anvendt samkørselsordningen. Her fandt de både den nuværende formand, Adam Ringsby-Brandt, og den hedengangne formand, Jens Bertel Rasmussen. Adam havde sin yngste søn med, og på bænken lige bagved sad to også trofaste støtter, midtbanemand og hjælpetræner, Anders Hjorts forældre og to andre med tilknytning til holdet. Her var blandt andet forsvarsspiller Jesper Mikkelsens bror. Og det blev en forrygende forestilling.

5-1

I starten af kampen var begge hold meget lige. I de første 5 minutter havde Kolding endda nogle store chancer. Nerverne sad uden på tøjet hos de medrejsende fans, der alle vidste hvad en sejer ville betyde og et nederlag ville koste. Derfor var det ikke engang bedre, med nerverne, da holdet på mål af Jonas Hvilsom var i front med 1-0.

 

kolding-2

På stolerækkerne blev der joket med at 2-0 heldigvis var den ‘farligste føring’, og derfor meget godt, at der bare stod 1-0. Dette var egentlig meget sjovt, selvom 2-0 ville være endnu sjovere. Men frygten for en Kolding-udligning hang over hovedet på tilskuerne.

Straffe til FC Svendborg. Dommeren pegede på pletten, og vores vanlige eksekvator, Generalen, nummer 11, Kenneth Andersen gik roligt ind til pletten. 2-0.

Pludselig var den lille orange lejr på den gamle trætribune langt mere muntre, lette og frie, på nær den gamle formand. Selv da vi kom på 3-0 ved Bakary Bojang ville den gode Jens Bertel ikke høre tale om en OK reducering til 3-1, fra en koldingfod.

 

kolding-6

Det blev heller ikke til 3-1. I stedet blev det til 4-0 på mål af FC Svendborgs angriber Jonas Thorup.

Da vi kom foran 4-0 med godt 10 minutter tilbage af kampen, ville de tre fans gå over på den anden side af banen, for at kunne give spillerne high-five, før de løb ud i bad.

 

kolding-9

Da de netop gik bag Dyhrs mål fløjtede dommeren straffe igen. Denne gang til Kolding IF. De heppede på Dyhr og en pragtredning, men desværre. Bolden blev sendt i mål til 4-1.

Derfor var der nu ikke nogen af de Kolding-fans, der havde rost Svendborgs målmand til fanskaren, der herefter trak sine roser tilbage. Dyhr stod en rigtig godt kamp.

Faktisk var folkene i Kolding ekstrem flinke. Flere fra hjemmepublikummet henvendte sig med et smil på læben, til de tre sort-orangeklædte fans med, ‘tak for i dag og tillykke’, i erkendelsen af, at de var blevet slået markant, af et bedre hold. Det var en rar og dejlig følelse.

 

kolding-4

Blandt kampens sidste aktioner blev det Bakary Bojang, der scorede sit andet mål i kampen, da han på en aflevering fra Christoffer Hermansen satte punktum for målfesten, 5-1.