Fantastisk sommerfest i Kirkeby

1

FC Svendborg deltager i festlighederne ved årets sommerfest i Kirkeby Idrætsforening

Programmet for Kirkeby Idrætsforenings sommerfest er meget imponerende – og herlighederne bliver jo absolut ikke ringere af at de i aften, onsdag d.29.juni, har inviteret os til at spille en opvisningskamp / sommerkamp, mod deres bedste spillere.

Se Kirkeby IF’s hjemmeside

Da kalenderen som sagt siger d.29.6, har vi fortsat Kurt Hansen ved roret, mens vores nye cheftræner Michael Schjønberg vil indfinde sig på tilskuerrækkerne, for at se spillerne på banen an en sidste gang, før han selv får overdraget nøglerne til omklædningsrummet.

Måske endda et par af Kirkebyspillerne kan imponere den nye træner, hvem ved.

Med sig i den orange trup har Kurt Hansen bla. 19 årige Martin Høgstad, som i går skrev under på en aftale for 16/17, samt andre spillere der denne sommer kunne være interesserede i at spille sig på holdet.

Vi siger både god kamp til De Orange, de grønne, publikummer og dommere.

 

Kirkeby IF – FC Svendborg
Dato Onsdag d.29.6
Sted ved Kirkeby Idrætsforening
Kickoff 18.30