Danmark 0-0 Liverpool FC

DK-liverpool

Torsdag d. 7. august stod i DBU og Liverpool FC’s tegn.

Ved sommer-arrangement på Høje Bøge Stadion samledes ikke færre end 1.534 fynboer og publikummer, der havde rejst længere fra, for at få et glimt af morgendagens stjerner og kometer fra det danske landshold og ikke mindst stjerner i Premiere League.

De fleste havde givet vis forventet at kunne nyde en sprudlende kamp, og se nogle gode mål i løbet af kampens 90 minutter. Sådan gik det dog slet ikke, da kampen både forløb stille og roligt og slutresultatet på tavlen stadig var de samme cifre som fra start, nemlig 0-0.

På trods af det ‘kedelige’ resultat på banen var der ingen sure miner blandt de fremmødte familier og fodboldfans. Rigtig mange var klædt i røde trøjer for at skabe stemningen omkring kampen.  Selv voksne levede sig oprigtigt ind i rollen som glødende fodboldfans, nu hvor deres engelske favoritmandskab satte benene på fynsk grund.

Fællesskabsoplevelsen var i højsædet og kulissen meget fin til arrangementet.

Da kampen var forbi og publikummerne forlod stadion, så sørgede vi for at alle interesserede børn og forældre fik vores nye plakat og brochure med hjem, som reklame for den nye sæson. 10 dage til første hjemmekamp.

I fanboden fik vi solgt et par sæsonkort til nogle af vore faste gæster ved 2.divisionskampene, så det var helt perfekt med planlægningen af vores forsalg ved arrangementet. Desværre havde vi ikke væres nye bagtæppe hjemme endnu. Men det kommer. 24 meter orange bagvæg til en tredjedel af tribuneafsnittet.