Christoffer Hermansen: Det bliver en spændende kamp mod Kolding IF på søndag

5

Før søndagens kamp ligger vi A-point med Kolding IF. De rykkede op i 2.division denne sommer, med 16 point mere end nummer to – og sidste weekend slog de Odder med hele 5-0.

Da Christoffer Hermansen er ny i truppen er det spændende at høre hvordan han oplever forskellen på holdets to første tabte hjemmekampe, og sidste uges kamp på udebane mod Middelfart, hvor FC Svendborg igen spillede dominerende fodbold, som vi husker det fra foråret.

 

Christoffer Hermansen:

Nu skal jeg jo desværre se kampen fra bænken, da jeg tabte hovedet sidste uge mod Middelfart og trak et rødt kort. Men jeg forudser at sejren går til det hold der går på banen og ‘vil det mest’ på dagen. Kolding er et rigtig godt hold og nu kender vi allerede hinanden fra vores sidste træningskamp før turneringen. Sådan en kamp starter nok som typisk med at de to hold vil se hinanden an, hvor kampen vil udvikle sig der fra.

Kolding IF er et godt hold og kommer ikke til Svendborg for at tabe, antager Christoffer. Kampen starter 0-0 og så tager vi den der fra. Hvis en farlig angriber har tur i den, eller et hold scorer 2 hurtige mål, som os sidst, så må vi se hvad der sker.  Men som sagt så handler det tit i fodbold om hvem der går på banen og ‘vil det mest’ og sidst gik vi på banen med stor vilje.

 

Vi er nysgerrigt på hvordan den nye mand på holdet har oplevet forskellen på det hold der sidste weekend dominerede udebanen, efter netop at have tabt de to foregående hjemmekampe.

Christoffer Hermansen mener at forskellen har været slående på disse kampe. Der var en hel verden til forskel, svarer Hermansen. Middelfart kunne hverken komme igennem eller forbi størstedelen af kampen sidste uge, hvor vi i de foregående kampe slet ikke stod korrekt i kæderne, men i Middelfart gik vi på banen som et hold. I de foregående kampe stod vi alt for spredte og kunne kunne bakke hinanden op. Mod Middelfart fungerede vi som en tæt enhed, og var i alle facetter af spillet på et højere niveau end Middelfart, afslutter Christoffer Hermansen.

 

Ud fra samtalen med vores nye karantæneramte venstre back, håber og beder vi til at det bliver FC Svendborg der går på banen og ‘vil det mest’ på søndag, så de tre point rykkes ind på vores konto.

Fra Kolding IFs facebook har de varslet en busfuld fans som håber at tage turen til Svendborg og Høje Bøge for at bakke deres mandskab op. Vi håber et talstærkt og orange publikum vil komme og byde godt imod Kolding IF og deres medrejsende fans. Sådan en busfuld fans plejer at være i godt festhumør når de endelig når frem til udebanen.