9.runde: FC Svendborg 1 – 2 Skovbakken

fCS - IKS 13

De orange fans, står bag holdet

Dagens kamp mod Skovbakken på Fynske Bank Arena – Høje Bøge, blev forårets første, i høj solskin.

Dette udnyttede en flok svendborgfans i alle aldre, til at få taget et festligt billede, med de Orange helte, efter kampen, selvom det endte med et nederlag.

 

Årets hurtigste svendborgmål var ikke nok

Efter blot 3 minutters spil bragte Martin Munk De Orange foran 1-0, efter et hjørnespark.

1-0 føringen holdt desværre kun til det 22. minut, hvor en århusianer blev fældet i Svendborgs felt. Træfsikre Jakob Ritting fra Skovbakken sparkede så hårdt til bolden fra pletten, at den gik i mål, selvom Andreas Dyhr faktisk havde en stor lap på bolden.

Med stillingen 1-1 gik holdene til pause.

I anden halveg blev der lavet et enkelt mål, som tilfaldt gæsterne i det 72.minut, hvor Anders Schultz sikkert eksekverede sin friløber, og bragte sit hold foran med 2-1.

 

Et kig på tabellen

Dagens resultat kan vi ikke ændre nu, men hvis vi kigger på det vi virkelig gik på banen for, så var det at vinde dagens tre point, så vi med et kunne have overhalet Skovbakken og bevæget os selv længere væk fra bundstriden. Det skete desværre ikke.

Med et kig på 9.rundes andre resultater er stillingen fortsat uændret, for holdene under os.

Næsby hjalp os venligst ved at slå B1908 med 4-1 og Dalum var så høflige at besejre AB Tårnby med 4-1.

Det sidste hold der ligger under os er Kolding. Kolding fik et point med fra deres rigtig svære udekamp, mod topholdet Avata, hvor Kolding i det 90.minut var heldige at udligne til 1-1. Dermed sneg jyderne sig op på i alt 15 point, 2 point mindre os nu.

Netop selv samme tophold, Avarta, er vores egen næste modstander, når vi drager til København og trækker i det Orange arbejdstøj igen, på onsdag, d.11.maj kl.19.00, hvor 10. runde afvikles.

Næste runde

10-RUNDE

Avarta – Svendborg
10.runde
Onsdag d.11. maj
Kickoff: 19.00
Espelundens Idrætsanlæg