7.RUNDE: FCS 0-2 HIK

1

Godt udgangspunkt gik neden om og hjem

Inden dagens kamp var der mange tegn på at 7. spillerunde ville kunne blive en succesfuld runde, for os i tabellen, med tre point på kontoen over HIK, som endnu ikke havde vundet en kamp i år, mens vi endelig selv havde fået hul på bylden og skaffede os selv 4 point, i påsken.

Dagens kamp var også velbesøgt, med 251 tilskuere, solen skinnede og begge hold kæmpede bravt på banen, for at få bolden i kassen.

Det første kvarter stod der mere eller mindre FC Svendborg på det meste – og når vi nærmede os mål blev det også farligt. Men desværre ingen scoringer.

Kort før pausen var HIK så heldige, at vores egen forsvarskæmpe, Emil Schous hovedstød på et hjørnespark, havde den nøjagtige retning over vores egen målmand, Tiggo, der ikke kunne få den væk, da bolden bag ham ramte stolpen og gik ind, som et selvmål. Sådan et selvmål er aldrig en fortjent føring. Men heldigt for HIK og lige så uheldigt for os.

Fra 2.halvegs start var der nu langt til de tre point. Begge hold kæmpede fortsat bravt og HIK stod selvfølgelig i vejen for en sydfynsk scoring. Indtil overtiden gik i gang så det også ud til at nederlaget ville blive på 0-1. Dog endte det med et koks i vores forsvar, mens hele holdet var fokuserede på at få udlignet til 1-1. Selv Tiggo, i vores mål, havde måske fokus på udligningen og endte med at fejlbedømme en hoppende bold, uden for feltet, som en enlig HIKmand fik slået langt. Den hurtige angriber trak sig frit og trillede bolden i kassen, hvilket fik nederlaget til at lyde meget værre. 0-2. Ingen point. Ikke hvad vi havde forventet.

Dermed var det ikke os der susede op på 7.pladsen med 15 points i alt, men HIK der nappede den plads, med deres nu 13 point.

I morgen, søndag d.23., mødes Holbæk og Vejgaard. Begge hold ligger lige under os – og dermed vil bunden af tabellen samlet set blive et bred gyser, med 6 hold, der alle ligger med næsten de samme point.

Det er bare op på hesten, til træning – og så til Odder og en ny kamp, næste weekend.