6.RUNDE: Vejgaard 0-2 FCS

Skærmbillede 2017-04-17 kl. 16.34.12

Påskens målharre må siges at være Jonas Hvilsom, med hele 4 kasser

Som i torsdags, da vi hjemme på Fynske Bank Arena – Høje Bøge mødte Fredensborg, blev det Jonas Hvilsom der scorede dagens to mål.

Allerede efter 5 minutters spil, prikkede han bolden i mål, efter et orange opspil, der gik fra den ene side af banen, til den anden. Næsten helt ude ved venstre sidelinje måtte Frederik Humlegaard opsamlebolden og afdrible en modstander, for at kunne sende bolden ind mod feltet, hvorfra Jeppe Maquardsen opfangede bolden og sendte den videre til Hvilsom, der resolut klappede bolden i kassen.

Efter 31 minutter var det atter Humlegaard der satte Hvilsom op til en scoring. Præcis som mod Fredensborg trak Humle så hurtigt ind i feltet, efter en dribletur, at modstanderens tackling blev takseret til et straffespark. Et straffespark som Hvilsom igen var mand for at omsætte til mål.

Allerede før kampen havde cheftræner, Jesper Jensen, været ud og sige, at der igen i dag ville være gode muligheder for at se Humlegaard i fuld firspring, mod dette Vejgaard hold. Og samtidig ville han ikke afskrive at der allerede ville falde flere mål fra Hvilsom i dag.

Alt i alt var det ikke en køn eller velspillet kamp. Dette fremhævede Jensen også efter kampen, mens han fokuserede på hvor vigtigt det derfor var, at vi i vores forssvarsspil ikke havde lavet nogle fejl, som modstanderne kunne udnytte – eller havde givet nogle store chancer væk. En kvalitet der udmønter sig i 3 point, hvis man bare selv kan score – og det kunne vi heldigvis igen i dag.

Påsken overstået og vi fik hul på bylden med 4 mål og 4 points. Næste weekend tager vi imod HIK, hjemme på Høje Bøge og vi håber på at se alle med bare lidt fodbold- og sydfynsk blod i årerne, til sæsonens første hjemmesejr, mod en af vores nærmeste konkurrenter i tabellen. Vi vil hellere være et midterhold, end et bund hold. 100%.

Næste kamp…

7-HIK

HAPPYFANHOUR