4.runde: FC Svendborg 1-1 Marienlyst

1

1-1 blev en svendborgsejr i det 92.minut

I formiddags udtalte cheftræner Julian Johnsson, at spændingen og underholdningen sjældent fejler noget, når FC Svendborg spiller på hjemmebane.

I dagens kamp holdt spændingen også til kampens sidste ende. I kampens sidste 5 minutter fik vi både et direkte rødt kort og endnu et gult kort. I de samme minutter var vi også meget tæt på at få dømt et klokke klart straffespark imod os, hvilket dommeren heldigvis ikke mente. Bølgerne gik så højt at dommeren også måtte ud og give et gult kort til en marienlystspiller, der allerede var skiftet ud af banen.

Dagens kampsponsor var Fynske Bank

Mens alt dette stod på tiltvang FC Svendborgspillerne sig i slut fasen tre farlige hjørnespark i træk, og endeligt det sidst frispark. Frisparket blev begået midt på banen, hvorfra Kenneth Andersen sparkede bolden op i Marienlysts feltet. En modstander headede bolden lige ud til vores forsvarer Mathias Hansen, som var gået med helt med frem for at skabe ravage. Med sin førstegangsberøring placerede Mathias Hansen bolden for fødderne af Kenneth Rasmussen, der i sin vending lod bolden hoppe forbi sig, så han med sit venstre ben kunne halvflugter bolden i kassen, til stor jubel og overraskelse for alle tilstedeværende på Fynske Bank Arena – Høje Bøge.

20 sekunder efter Svendborgs udligning spiller Marienlyst farligt igen, og

Merienlystbænken var rasende og 30 sekunder efter, var der mange mange frustrationer der skulle ud, da spillerne egentlig bare skulle have sagt, ‘tak for kampen’, til hinanden.

Efter at have været bagud en time var det virkelig en forløsning da vi efter 92 minutter alligevel fik lov at score. På samme tidspunkt var det en kæmpe spand vand i hovedet på Marienlyst, der både følte sig snydt for et kæmpe straffespark i samme minut, og kun havde fået 0 points i de to seneste kampe.

Marienlyst var også tættest på at komme langt foran. Da de efter 28 minutter bragte sig foran 0-1, gik der kun tre minutter før de også havde ramt vores overligger to gange. Publikum og de orange på banen var rystede, men holdt ud og til slut meget glade.

Med væsentlige spillere på nye pladser var det ikke det mest prangende spil vi fik at se gennem hele kampen, men stadig en god fight og til tider rigtig fint spil. At vi på den måde kom igen med kun 10 mand, så sent i overtiden viser stadig at holdets gejst ikke fiser ud fordi vi er bagud.

Da målscorer Kenneth Rasmussen kom på banen var det desværre i stedet for Jonas Thorup, der gik ud med en skade, efter han netop var kommet på banen fra 2.halvegs start. Hvad der har ramt ham håber vi ikke er slemt.

Vores næste kamp på Fynske Bank Arena – Høje Bøge er allerede tirsdag, hvor vi tørner ud i 2.runde af DBU Pokalen mod Silkeborg IF, fra 1.division. Vi håber at se så mange af jer som muligt, til endnu en forhåbentlig spændende fodboldkamp.

Det er næsten dumt at blive væk. Sæt vi gør det!

 

Vores næste kampe

film-fcs-sif

2.runde i DBU Pokalen
FC Svendborg – Silkeborg

Tirsdagens kampsponsor er Fynske Bank

Tirsdag d.01. september
Kickoff: 17.15
Sted: Fynske Bank Arena – Høje Bøge

Happy Fan Hour: 16.15

 

 

film-fcs-dalum

5.runde i KanalSport Divisionen:
Dalum – FC Svendborg

Lørdagens kampsponsor er SEF

Lørdag d.05. september
Kickoff: 14.00
Sted: Dalum Stadion