Sportschef henrykt på fodboldens vegne

hjort

Hjort har en stor finger med i spillet fra start som ny sportschef

Vores nye sportschef, Anders Hjort, har også haft en væsentlig rolle i den nye store samarbejdsaftale, mellem FC Svendborg og vestafrikanske Real Benjul.

Han fortæller, at planen med det tætte samarbejde ikke kun handler om en fast udveksling af unge talenter, der kommer til at gå begge veje mellem klubberne, men også drejer sig om at suge til sig og udveksle tekniske, taktiske og fysiske erfaringer og øvelser.

De afrikanske hold har nogle helet klare tekniske og hurtighedsmæssige bevægelsesmønstre, som vi vil bruge rigtig meget tid på at adoptere lidt af, til fordel for vores spil, under de sydfynske himmelstrøg. Samtidig er der flere elementer i den europæiske tilgang, som vi kan være med til at formidle direkte til teamet og truppen i Banjul.

Som et helt konkret eksempel på en fysisk udfordring nævner Hjort, at danske spillere ofte har svært ved at præstere maksimalt, på meget varme sommerdage. Her kan vi især lære af Banjul.

Hjort fortæller også at vores faste midtbanemand og boldfordeler, Kenneth Andersen, allerede i år skal være med til at vise Banjul, hvordan vi træner vores afleveringer og sparker vores dødbolde, via en godt 4 måneders workshop, kombineret med et udenlandsophold i forbindelse med hans studie.

Fodbold er fællesskab. Alle er en del af kampen!

 

Næste kamp i morgen

4-runde-web

FC Svendborg – Odder
5.runde
Lørdag d. 2. april
Kickoff: 15.00
Happy Fan Hour: 14.00
Fynske Bank Arena – Høje Bøge