2.runde: FC Svendborg 1 – 1 Nykøbing FC

1

Millionærerne fra Falster kunne ikke slå de orange

Vi havde alle glædet os til at byde Nykøbing FC velkommen på Fynske Bank Arena – Høje Bøge, til et opgør om tre point og et kig på hvad en stak millioner kan gøre ved et fodboldhold.

Gennem pressen kan vi følge med i de mange spændende ting og tiltag der foregår på Falster, hvor tv-kokken Claus Meyer, komiker Mick Øgendahl og ex-landsholdsspiller Claus Jensen har rejst 5 millioner kroner til klubben, med planer om at private, fans og sponsorere skal ligge 5 millioner mere.

Målet for Nykøbing FC er Superliga 2020 og da holdet i går satte benene i Svendborg, havde de ikke tabt point i 2.divisions regi siden midten af foråret. Men det kom til at ændre sig.

FC Svendborg spillede sig utrolig disciplineret og klogt gennem hele første halveg. Vores kæder arbejdede godt for hinanden og vi spillede både dybt og bred alt efter hvor det gjorde mest ondt på Nykøbing.

Efter 40 minutter bragte Anders Staldgård os også foran, på et vandret flyvende hovedstød, kun en meter over jorden. Som et lavt gående messil jordede Stalle sit hovedet ind i bolden, med hele kroppen bag. Hans tilløb og spring kom fra bagest i feltet hvor han så bolden ville dumpe ned – og netmaskerne blafrede. Jublen over målet var også høj, lang og taktfaste, som sjældent under de høje bøge, men det var også et rigtig rigtig flot og spektakulært mål.

Desværre gik der ikke mere end to minutter før Nykøbing på et skud fra kanten af feltet fik bolden i mål. Feltet var fyldt med både orange forsvarere og blårøde angribere, så målmand Andreas Dyhrs udsyn var fuldstændig væk. Chanceløs så Dyhr så ikke bolden før den røg over stregen og ind i målet i den modsatte side af hvor han selv var placeret.

Denne gang var det Falsters 9 medrejsende fans der jublede på tribunen, minuttet kort før dommerens pausefløjt.

I pausen kiggede vi langt efter Claus Meyer og Mick Øgendahl, som vi ikke fandt nogen steder. I stedet mødte vi Claus Jensen, den gamle landsholdsspiller på tribuneafsnittet, hvor han var kommet ovre for at give en high-five og sludre lidt med de medrejsende fans.

I anden halveg var der fortsat store chancer, og måske endda flest farlige pres fra Falster, men de indløste ikke flere mål. Dette gjorde vi desværre heller ikke, men holdt nullet i 2.halveg mod oprykningskandidaterne. Alt i alt en mandfolke – og holdpræstation der tegner lovende for de næste par kampe.

Vi håber vi ses på stadion næste gang – og at i alle tager fat i de studerende i kender og fortæller dem at de jo har gratis entre med alle deres klassekammerater ved FC Svendborgs kampe, hvis de viser deres studiekort fra deres skole.

 

3.runde
FREM – FC Svendborg

Lørdag d.22. august
Kickoff: 15.00
Sted: Valby Idrætspark

Inviter dine venner til Valby Idrætspark på facebook

 

4.runde
FC Svendborg – Marienlyst

Lørdag d. 29. august
Kickoff: 15.00
Dørene åbner 14.00
Sted: Fynske Bank Arena – Høje Bøge