2. division: Optakt FC Svendborg - Brabrand IF

(Billede: Målmand Andreas Dyhr er ude p.g.a. brækket næse)

På søndag skal FC Svendborg forsøge at udbygge rækken af sejre til 2 - efter i sidste weekend at have rundbarberet Viby med 0-5 i Århus. Modstanderen på søndag er et andet hold fra Århus-egnen - nemlig Brabrand IF, som i flere sæsoner har hørt til i toppen af 2. division. I denne sæson har Brabrand-holdet haft det noget sværere, som et resultat af en større spillerafgang i sommerpausen. Holdet ligger pt. fjerdesidst med kun 6 points i 8 kampe.

Udover sæsonpremiere-kampen mod Viby, hvor det blev til 4 scoringer, har det knebet gevaldigt med at få bolden i mål. Således er det kun blevet til 3 mål i de efterfølgende 7 kampe. Det at score - er imidlertid ikke det store problem for FC Svendborg, der i gennemsnit laver 2 ¼ mål pr. kamp.

FC Svendborgs topscorer Andreas Rolskov er dog fraværende i søndagens kamp p.g.a. studietur til USA. Hans plads i front overtages formentlig af gode gamle Jesper "Gary" Rasmussen, der igen er 100% spilleklar. Han har da også gode erfaringer med kampe mod netop Brabrand, hvor han i de seneste sæsoner har scoret masser af mål i deres indbyrdes opgør.

Keeper Andreas Dyhr har meldt fra til kampen på grund af en brækket næse, som følge af et sammenstød med en Viby spiller i lørdags. Hans plads i målet overtages af Eldar Grba, der spillede flot og stabilt i pokalkampen forrige onsdag. Mikkel Knudsens deltagelse er endnu ikke helt sikker, men han testes i forbindelse med lørdagstræningen.

Cheftræner Carsten Mikkelsen udtaler inden opgøret:

- Der er fint humør og stor optimisme i truppen. Jeg forventer en lige og tæt kamp, hvor der vil blive hård kamp om midtbanen og overtaget på midten. Jeg håber, vi kan fortsætte med at score mål efter 5 scoringer i Viby og 8 scoringer i de sidste 3 hjemmekampe. Rolskov er væk, men jeg tror at "Gary" er målsulten efter længere tids fravær, så forhåbentlig netter han en gang eller to.

Kampen mod Brabrand afvikles søndag d. 2/10 kl. 13.00 på Høje Bøge Stadion.

Næste kamp i 2. division vest

Varde IFvsFC Svendborg
Varde IF vs. FC Svendborg
19-05-2012 kl. 15:00
Sydbank Stadion
 

Øvrige kampe

19-05-2012 kl. 15:30 (Fynsserien)
Søhus/Stige vs. FC Svendborg
 

FC Svendborg Magasinet 2012

KLIK her for at se hele magasinet