DBU Pokalen: FC Svendborg fik storsejr i Tommerup

Hold: 2. Division
Dato: 9. august 2011
Forhåbningerne om en pokalsensation i Tommerup blev hurtigt
aflivet for hjemmepublikum, da de tirsdag aften tog imod FC
Svendborg.
Indenfor kampens første 5 minutter havde gæsterne scoret 2 gange
- og det blev da heller ikke bedre af, at fynsserieholdet fra
Tommerup kort derefter blev reduceret til 10 mand.
FC Svendborg rundbarberede sin modstander denne aften og ved
pausen stod der 0-7 på måltavlen og dermed var al snak om
Tommerup-sejr for længst væk.
Sydfynboerne benyttede aftenens kamp til at få trænet videre på
det nye spilkoncept med masser af boldbesiddelse, spil op gennem
midten og stor tålmodighed. Tilbagevendte Jonas Hvilsom fik også
god kamptræning - han spillede hele kampen og gjorde en fin figur
med hurtige løb i højre side med dertilhørende gode indlæg.
I 2. halvleg løb gassen lidt af ballonen - men FC Svendborg
formåede dog at score yderligere 2 gange, således at slutfacit blev
0-9. I storsejren gjorde Andreas Rolskov sig ekstra godt
bemærket med hele 4 scoringer.
På fredag k. 12 afgøres det, hvem næste modstander bliver i DBU
Pokalen. 2. runde som kommer til at bestå af 56 hold inddeles i en
øst og vest-pulje og suppleres nu af 6 superligahold.
Holdopstilling:
Andreas Dyhr
Mathias Hansen
Casper Kruse
Kenneth Andersen
Jacob Mouritsen
Uffe Troensegaard
Andreas Rolskov
Jonas Hvilsom
Anders Staldgaard
Jacob Østbjerg
Theis Jensen
På bænken:
Jon Bøgedal
Tobias Andersen
Eldar Grba
Mikkel Knudsen
Kampdata
Tommerup BK - FC Svendborg 0-9 (0-7)
Andreas Rolskov 4 mål
Uffe Troensegaard 2 mål
Anders Staldgaard 2 mål
Jonas Hvilsom 1 mål