12.runde: Marienlyst 2 – 1 FC Svendborg

mar-fcs-1

Svendborg tabte ubetydelig kamp, til sidst

Selvfølgelig er der ingen total ubetydelige turneringskampe, men det var 12.runde på sin vis alligevel for flere hold i 2.division nu, så tæt på vinterpausen.

Der et aldrig sjovt at tabe, og det er ikke derfor et mandskab træner, men alligevel var lørdagens kampe ubetydelig for fremtiden, pointmæssigt.

Kampens sponsor var Fynske Bank

Det ser uden tvivl dårligt ud når man kigger på vores pointhøst og FC Svendborg ligger sidst i rækken, alligevel kommer vi ud til forårssæsonen med bedre resultater en et par af de andre hold. Sådan er den nye struktur skruet sammen og derfor var kampen mod Marienlyst ligegyldig for os på point, da vi ikke kommer i samme pulje i foråret. Men selvtillidsmæssigt, så giver det sig uden tvivl bedst ud at vinde. Derfor gik holdet også på banen i går, for at give Marienlyst kamp til stregen, og det gjorde vi.

Med et par småskadede spillere ude gav kampen igår plads til en vaskeægte sydfynsk U19 debutant. På højre back spillede unge Tobias Dumanski med fra start og spillede kampen fuldt ud. Tobias har spillet sine ungdomsår i BK Stjernen, hvorefter han spillede i Skårup før han skiftede til S.f.B. I 10.klasse gik Tobias på fodboldlinjen på Oure Efterskole, hvorefter han vendte tilbage til S.f.B og de øverste rækker under FC Svendborg, hvor han igår mod Marienlyst fik sin debut på 2.division.

Efter de første fem minutter af opgøret, hvor Marienlyst havde lidt for meget fat i bolden tog Svendborg over. Det var fra den orange banehalvdel at angrebene rullede frem, og i de afslutninger Marienlyst kom frem til var der ingen fart.

Alligevel var det Marienlyst der i det 44.minut fangede Svendborg og bragte sig foran med 1-0. Dette tog ikke mode fra svendborgdrengene, der hele første halveg havde vist sig som et bedre mandskab. Inden der var gået et minut og pausefløjtet lød fra dommer Anders Staal, trak Jesper Christiansen sig fri i venstre side af Marienlysts felt. Uselvisk afleverede han bolden til Bakary Bojang, der igen igen kom stormende frem mod mål.

Bakary bankede bolden i mål på Jespers frispilning og det var en rigtig glad nummer 9, der blev tiljublet af sine holdkammerater. Dette var endelig Bakarys første mål efter hans skadespause, som dette efterår holdt ham ude fra banen i 6 kampe.

Anden halveg var knap så fantastisk. Marienlyst tilspillede sig flere farlige angreb og især på venstre fløj havde debutanten, Tobias Dumanski, sit hyr med et par af rækkens hurtigste fløjspillere.

Selvom det var top mod bund kæmpede begge hold ligeligt om spillet. Men til sidst, fem minutter før tid, fik Marienlyst bolden i mål til 2-1.

Selvom vi ikke kan bruge hverken 1 eller 3 point i til foråret fra opgøret mod Marienlyst, så vil vi meget gerne væk fra den grimme 8.plads før vi går på ferie. Vi ville også gerne have holdt statistikken og pyntet på selvtilliden med en uafgjort eller orange sejr over det fynske tophold, men det skete desværre ikke.

 

Årets vigtigste kamp er næste weekend

Næste weekend, lørdag d.31.oktober, spiller vi til gengæld årets vigtigste kamp, som det ser ud pt. Det foregår hjemme på Fynske Bank Arena – Høje bøge mod Dalum. Dalum ender vi nemlig også i oprykningsspillet med til foråret.

Da vi allerede har slået dem i vores første opgør på udebane, så har vi 3 point med til foråret fra den kamp og Dalum nul. Derfor gælder det for os nu om at slå Dalum hjemme næste weekend, så vi i alt får 6 point med til foråret fra de to dalumopgør, og Dalum ingenting.

Til foråret starter vi også med 4 point fra efterårets to opgør mod Næsby, hvor vi i 1.runde spillede 2-2 og fik et point, og de 3 point vi fik i 3-0 sejren over Næsby på hjemmebane, i 10.runde.

 

Konkurrence om EM-playoff-billetter

Hvis du er nået helt hertil, så skal du også lige have med, at du ved at møde op til kampen mellem FC Svendborg og Dalum er med i lodtrækningen om 2 stk. EM-playoff-billetter til landskampen mellem Danmark og Sverige i Parken.

 

 

fcs-dalum-2015

13.runde i KanalSport Divisionen:

FC Svendborg – Dalum

Kampsponsor: SEF

Lørdag d.31. oktober
Kickoff: 14.00
Sted: Fynske Bank Arena – Høje Bøge

Happy Fan Hour: 13.00
Som altid åbner portene en time før kickoff med drikkevarer til halv pris.

Konkurrence:
Mød op til kampen og vær med i lodtrækningen om 2 stk. EM-playoff-billetter til landskampen mellem Danmark og Sverige i Parken.